28. marts 2009

Thorstein Thomsen - Sne på hendes ansigt

Thorstein Thomsen
Sne på hendes ansigt
Rosinante
393 sider
19. mar-26. mar

Michalas mormor er død, 101 år gammel. Dette får Michala til at køre til Esbjerg for at sige farvel til hende, og på vejen dertil husker Michala tilbage til barndommen, og også før det. Hun husker tilbage til 1936, eller det vil sige hun husker tilbage på det hun har fået fortalt om tiden dengang - og samtidig bygger hun videre på de historier, som hun har fået fortalt om slægten Kryle.
Michala fortæller om morens, Karens, opvækst i en religiøs sekt i Vestjylland, og om flugten til Esbjerg, da mormoren ikke længere er højt profileret i sekten. Michala fortæller om hendes vilde år i Esbjerg, hvor stoffer spiller en ret stor rolle i hendes liv, men vi får også at vide, hvordan hun kommer ud af det og kommer videre med livet, som blandt andet bringer hende til Berlin, hvor hun underholder andre med anekdoter og fortællingerne fra Kryle-slægtens ikke så lidt begivenhedsrige liv.

Jeg kan ikke anbefale Sne på hendes ansigt. Grebet af den blev jeg aldrig, og jeg følte ikke, at jeg rigtig kom ind under huden på personerne. I det hele taget var Sne på hendes ansigt meget anderledes end jeg forventede. Havde forventet en typisk slægtsfortælling, men det er Sne på hendes ansigt ikke; der er flere gange, hvor der digtes videre på historier, som ender med at blive for utrolige/underlige, og i det hele taget fungerede romanen bare slet ikke for mig.
Havde ellers set frem til at få en god læseoplevelse, da noget af romanen jo foregår i min hjemby Esbjerg, men der blev jeg slemt skuffet. Måske var mine forventninger til romanen bare for høje, men på den anden side, har jeg også set flere rosende anmeldelser af romanen, så jeg troede mine forventninger kunne blive indfriet.

Som et lille kuriosum til sidst så foregår romanen, som nævnt, delvist i min hjemby Esbjerg, men ikke nok med det, så er forfatteren Thorstein Thomsen faktisk opvokset i Kgs. Lyngby omkring 300-400 meter fra, hvor jeg bor nu. Ret pudsigt sammentræf synes jeg :o)

19. marts 2009

Stieg Larsson - Mænd der hader kvinder

Stieg Larsson
Mænd der hader kvinder
Forlaget Modtryk
556 sider
13. mar-19. mar

Nu var det på tide, at jeg fik læst Stieg Larsson, så jeg ved hvad alle folk snakker om, når bøgerne bliver omtalt. Lad det være sagt med det samme: Jeg var godt underholdt, og bogens handling indeholder elementer, som jeg slet ikke forventede, men det er mig dog stadigvæk uforståeligt, hvorfor bøgerne er så hypet.
Og nu hvor det er en krimi må jeg hellere undlade at afsløre alt for meget af handlingen. Men kort (ehm... det blev vist ikke helt så kort alligevel) opridset, så handler Mænd der hader kvinder om Mikael Blomkvist, der netop er blevet idømt en bøde og 3 måneders fængselsstraf på grund af bagvaskelse, som følge af en artikel han har skrevet i det blad, Millennium, som han arbejder for. Sagens udfald betyder, at Mikael Blomkvist beslutter sig for at holde en pause fra Millennium, og i samme øjeblik kontakter den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, Mikael Blomkvist for at få ham til at skrive sin slægts historie. Dette er dogreelt et dække over, at Mikael Blomkvist i stedet for, skal forsøge at finde ud af, hvad der skete i 1966, da Harriet Vanger forsvandt sporløst. Mikael påtager sig opgaven, omend modvilligt, og han flytter op til Hedeby for at være tæt på stedet, hvor Harriet forsvandt og hvor mange af familien Vangers medlemmer stadig bor. Mikael får behov for hjælp med at løse opgaven og her kommer Lisbeth Salander ind i billedet. Lisbeth Salander er en umyndiggjort, ung kvinde, der er fantastisk til at lave research og mindst lige så fantastisk til at hacke sig ind i andre folks computere... Herfra tager historien så endnu engang fart, og der er god underholdning til sidste side er vendt.

Det er bestemt en god krimi Stieg Larsson har skrevet, og jeg skal også have læst de sidste to i trilogien på et tidspunkt. Men jeg må bare igen sige, at jeg ikke forstår al den hype, der har været omkring bøgerne. Jeg er godt underholdt, og det er en god historie, men at den fortjener så meget hype kan jeg slet slet ikke forstå. Og så har jeg faktisk ærlig talt lidt svært ved at forholde mig til Salander: Hun fremstår som værende en lidt for usandsynlig person og jeg synes Stieg Larsson har kørt den lidt for langt ud.
Generelt synes jeg ikke, at Mænd der hader kvinder er så meget bedre end mange andre bøger inden for krimigenren, selvom det godt nok ikke lige er den sfære jeg bevæger mig mest i læsemæssigt. Men der er bestemt grundlag for at få en god læseoplevelse

15. marts 2009

Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier & Clay

Michael Chabon
Den utrolige historie om Kavalier & Clay
Borgen
605 sider
22. feb-12. mar

Den utrolige historie om Kavalier & Clay handler om Joe Kavalier, der i 1939 ankommer til Brooklyn i USA, hvor han mødes med fætteren Sammy Clay. Joe er blevet undervist i tryllekunster og udbryderkongetricks, og han ender med at smugle sig selv ud fra Polen i en kiste, der indeholder Golem.
Fætteren Sammy har en drøm om at lave tegneseriehæfter, og da Joe ankommer bliver drømmen nemmere at få til at gå i opfyldelse, da Joe faktisk er uddannet på Kunstakademiet i Prag og rent faktisk er god til at tegne.
I denne tid, hvor de to fætre drømmer om at lave tegneserier, er superhelte det helt store hit, og de beslutter derfor at skabe deres egen superhelt, Eskapisten. Tegneseriehæfterne går deres sejrsgang, hvilket får Joe og Sammy til at skabe endnu flere historier, heriblandt en figur, der er inspireret af Rosa Saks, som Joe ender med at have et godt øje til.

Fantastisk roman, selvom der ind imellem går lidt for meget selvsving i den med beskrivelse af forskellige superhelte og deres bedrifter samt hvem og hvad, der inspirede dem. Det var nogle af de afsnit jeg læste lidt hurtigt igennem, mens hovedhistorien derimod er en man nyder - ikke mindst sproget er helt fantastisk. Et enkelt citat må bare gengives her: "Hendes krops naturlige duft var en krydret, vred lugt som af friske blyantsspåner" (s. 13ø) Jeg synes egentlig det er en fantastisk måde, at beskrive en duft på - kan nærmest dufte, hvordan hun dufter. Og så er Chabon faktisk god til at få beskrevet, hvad tegneseriestriberne indeholder, således at man kan se de tegneseriestriber for sig, selvom han blot beskriver dem i ord. Alt i alt en god roman, som jeg gerne vil anbefale; den har alt det en god roman bør have: liv, død, kærlighed, krig og ikke mindst venskab.

2. marts 2009

Bogudsalg og en opdateret udgave af læselisten

Årets bogudsalg er i gang og selvfølgelig har jeg også været på diverse indkøb for at få del i de (få) gode tilbud der var at finde. Jeg var faktisk ikke imponeret over udvalget og priserne, men lidt er det da blevet til. Man er vel en bogorm ;o)

Listen ser ud som følger:
Marcus Aurelius - Meditations
Maxim Biller - Esra
René Descartes - Key Philosophical Writings
Claus Elming og Lars Fink - Bogen om Super Bowl
Lone Frank - Det nye liv
Jens Christian Grøndahl - Fire dage i marts
Marian Keyes - En charmerende mand
Morten Dyssel Mortensen og Niklas Olsen - Tyske intellektuelle
Erwin Neutzsky-Wulff - Adam Hart
Erwin Neutzsky-Wulff - Hjernen
Friedrich Nietzsche - Thus Spake Zarathustra
Dennis Nørmark og Lars Andreassen - Det virkelige menneske
Tony Parsons - Mand og dreng
Platon - Republic
Platon - Symposium and the Death of Socrates
Matt Ridley - Genom, portræt af en art i 23 kapitler
Benedict Spinoza - Ethics
Adam Thirlwell - Politik

Det er også blevet til to bøger, som ikke var en del af bogudsalget, nemlig
Terry Pratchett - Carpe Jugulum
Scarlett Thomas - PopCo

Og med alle disse nye bogindkøb er det også blevet tid til en opdateret udgave af læselisten, som følger her:

Alaa Al Aswany – The Yacoubian Building
Paul Auster - Moon Palace
John D. Barrow - Theories of Everything
Maxim Biller - Esra
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Jimmy Bøjgaard - Morten Andersen; Livet er et kick
Susanna Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Umberto Eco - Foucaults pendul
Richard Ford - Independence Day
Richard Ford - The Lay of the Land
Lone Frank - Det nye liv
Sissel-Jo Gazan - Dinosaurens fjer
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Jens Christian Grøndahl - Fire dage i marts
Jan Guillou - Hamilton serien (Coq Rouge, Den demokratiske terrorist, I nationens interesse, Dine fjenders fjende, Den agtværdige morder, Øje for øje, Ingen mands land, Den tabte sejr, I Hendes Majestæts tjeneste, En borger hævet over enhver mistanke)
Helle Helle - Ned til hundene
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Marian Keyes - En charmerende mand
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Stieg Larsson - Mænd der hader kvinder
Stieg Larsson - Pigen der legede med ilden
Stieg Larsson - Luftkastellet der blev sprængt
Jonathan Littell - De velvillige
Henning Mankell - Wallander serien (Mordere uden ansigt, Hundene i Riga, Den hvide løvinde, Skyggerne, Ildspor, Den femte kvinde, Det næste skridt, Brandvæg, Pyramiden)
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter midnat
Erwin Neutzsky-Wulff - Adam Hart
Erwin Neutzsky-Wulff - Hjernen
Dennis Nørmark og Lars Andreassen - Det virkelige menneske
Tony Parsons - Mand og dreng
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien (Titus Groan, Gormenghast, Titus alene)
Terry Pratchett - Carpe Jugulum
Terry Pratchett - Feet of Clay
Terry Pratchett - Hogfather
Terry Pratchett - Making Money
Terry Pratchett - Mens at Arms
Terry Pratchett - Monstrous Regiment
Terry Pratchett - Moving Pictures
Terry Pratchett - Pyramids
Terry Pratchett - Soul Music
Terry Pratchett - Thief of Time
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Terry Pratchett - The Science of Discworld II The Globe
Terry Pratchett - The Science of Discworld III Darwins Watch
Matt Ridley - Genom, portræt af en art i 23 kapitler
Steven Rose - Lifelines
Philip Roth - Zuckerman serien (The Ghost Writer, Zuckerman Unbound, The Anatomy Lesson, The Prague Orgy, The Counterlife, American Pastoral, I Married a Communist, The Human Stain, Exit Ghost)
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows (HP og dødsregalierne)
Spacemermaid - Skydykker uden faldskærm
Mark C. Taylor - After God
Adam Thirlwell - Politik
Scarlett Thomas - PopCo
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
Thorstein Thomsen - Sne på hendes ansigt
David Foster Wallace - A Supposedly Fun Thing I'll Never Do Again
David Foster Wallace - Consider the Lobster
David Foster Wallace - Infinite Jest
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada
Tom Wolfe - Forfængelighedens bål