19. april 2009

Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada

Lauren Weisberger
Djævlen går i Prada
Sommer & Sørensen
343 sider
16. apr-19. apr

Djævlen går i Prada handler om den knap så smarte Andrea, der får arbejde hos modemagasinet Runway, hvor hun skal være assistent for chefredaktør, Miranda Priestly. Andrea ved intet om modebranchen, og hun kender endnu mindre til den frygtede chefredaktør. Men det kommer hun snart til.
Miranda Priestly er intet mindre end krævende. Hun er faktisk meget krævende. Alt skal gå efter hvad hun ønsker, og det skal ske her og nu. Andrea opvarter hende konstant, og aldrig er det godt nok. Man må for eksempel aldrig servere kold kaffe for Miranda for så bliver man blot bedt om at hente en ny kop kaffe hos Starbucks - og dermed er man så bagud med alle de andre opgaver som ligger og venter. Det er desuden forbudt at møde på arbejde i andet fodtøj end stiletter, og desuden er det ikke muligt at forlade sit skrivebord på noget tidspunkt når Miranda Priestly er til stede - med mindre det selvfølgelig lige er for at opfylde en af hendes ordrer. Juniorassistenten Andrea og seniorassistenten Emily står altså for at klare mere eller mindre alt for Miranda Priestly - både i hendes arbejdsliv, men også i hendes privatliv.
Det er imponerende at Andrea holder ud, men drivkraften bag at blive der, er at hun ønsker at komme til at skrive for bladet The New Yorker, og hun satser på, at jobbet hos Miranda Priestly kan bringe hende tættere på, at den drøm skal gå i opfyldelse.

Sikke en omgang chick lit. Trængte til noget letlæst ovenpå Tom Wolfes Forfængelighedens bål, og det fik jeg skam sandelig også. Men jeg blev godt nok også irriteret undervejs i læsningen - uha Miranda Priestly er øretæve indbydende og jeg forstår slet slet ikke, hvorfor Andrea ikke siger stop allerede i løbet af de første måneder. Magen til større kælling end Miranda Priestly skal man da vist lede længe efter.
Jeg var udemærket underholdt hele bogen igennem, og Djævlen går i Prada kan bestemt godt anbefales som sådan en gang strandlæsning eller i hvilken situation man nu lige mangler lidt letlæst chicklit.

16. april 2009

Et par tilføjelser

Der er kommet et par nye must reads ind i samlingen, så her følger lige en opdateret liste - vist egentlig mest for min egen skyld efterhånden ;o)

Alaa Al Aswany – The Yacoubian Building
Paul Auster - Moon Palace
John D. Barrow - Theories of Everything
Maxim Biller - Esra
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Jimmy Bøjgaard - Morten Andersen; Livet er et kick
Susanna Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Andrew Davidson - The Gargoyle
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Junoz Díaz - The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Umberto Eco - Foucaults pendul
Richard Ford - Independence Day
Richard Ford - The Lay of the Land
Lone Frank - Det nye liv
Sissel-Jo Gazan - Dinosaurens fjer
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Jens Christian Grøndahl - Fire dage i marts
Jan Guillou - Hamilton serien (Coq Rouge, Den demokratiske terrorist, I nationens interesse, Dine fjenders fjende, Den agtværdige morder, Øje for øje, Ingen mands land, Den tabte sejr, I Hendes Majestæts tjeneste, En borger hævet over enhver mistanke)
Marc D. Hauser - Moral Minds
Helle Helle - Ned til hundene
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Marian Keyes - En charmerende mand
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Stieg Larsson - Pigen der legede med ilden
Stieg Larsson - Luftkastellet der blev sprængt
Jonathan Littell - De velvillige
Henning Mankell - Wallander serien (Mordere uden ansigt, Hundene i Riga, Den hvide løvinde, Skyggerne, Ildspor, Den femte kvinde, Det næste skridt, Brandvæg, Pyramiden)
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter midnat
Erwin Neutzsky-Wulff - Adam Hart
Erwin Neutzsky-Wulff - Hjernen
Dennis Nørmark og Lars Andreassen - Det virkelige menneske
Tony Parsons - Mand og dreng
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien (Titus Groan, Gormenghast, Titus alene)
Terry Pratchett - Carpe Jugulum
Terry Pratchett - Feet of Clay
Terry Pratchett - Hogfather
Terry Pratchett - Making Money
Terry Pratchett - Men at Arms
Terry Pratchett - Monstrous Regiment
Terry Pratchett - Moving Pictures
Terry Pratchett - Pyramids
Terry Pratchett - Soul Music
Terry Pratchett - Thief of Time
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Terry Pratchett - The Science of Discworld II The Globe
Terry Pratchett - The Science of Discworld III Darwins Watch
Matt Ridley - Genom, portræt af en art i 23 kapitler
Steven Rose - Lifelines
Philip Roth - Portnoys genvordigheder
Philip Roth - Zuckerman serien (The Ghost Writer, Zuckerman Unbound, The Anatomy Lesson, The Prague Orgy, The Counterlife, American Pastoral, I Married a Communist, The Human Stain, Exit Ghost)
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows
Spacemermaid - Skydykker uden faldskærm
Mark C. Taylor - After God
Adam Thirlwell - Politik
Scarlett Thomas - PopCo
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
David Foster Wallace - A Supposedly Fun Thing I'll Never Do Again
David Foster Wallace - Consider the Lobster
David Foster Wallace - Infinite Jest
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada

Tom Wolfe - Forfængelighedens bål

Tom Wolfe
Forfængelighedens bål
Lindhardt og Ringhof
568 sider
26. mar-16. apr

Forfængelighedens bål handler om Sherman McCoy, der er obligationssælger hos firmaet Pierce & Pierce. Han er gift med indretningsarkitekten Judy og sammen har de datteren Campbell. Familien McCoy lever luksuslivet i New York, hvor de bor i en fashionabel lejlighed indeholdende en hel del designerting. Dette er dog lige indtil den dag, hvor McCoy henter elskerinden Maria Ruskin i lufthavnen, og hvor de to ender med at blive involveret i en bilulykke i bydelen Bronx, hvor de ved en fejl er endt, fordi Sherman McCoy er kørt forkert. De to går i panik da en ung sort fyr kommer hen til dem og vil hjælpe - de kører ham ned og McCoy og Maria Ruskin flygter fra stedet. Der lægges herefter op til det helt store drama i retssalen, hvor det er den rige, hvide mand mod den fattige, sorte og, ikke mindst, flinke dreng, hvilket naturligvis resulterer i en kæmpe opvæltning, en masse pressehetz og en hel del udgifter til advokater og livvagter.
Handlingen er hele vejen igennem krydret med en masse herlige - og ikke mindst specielle - personligheder, som krydser Sherman McCoys vej gennem retssystemet, men også udenfor.

Det er lidt af en murstensroman Tom Wolfe her har skrevet, og den har da også taget næsten 3 uger at komme igennem. Det er dog god underholdning hele vejen igennem og Wolfe får beskrevet alt ned til mindste detalje; New Yorkerne bliver beskrevet på godt og ondt, og det samme gælder bydelene og i det hele taget alt hvad øjet ser i New York. Ta' og læs bogen - ene og alene på grund af de fantastiske beskrivelser af personer og omgivelser som Tom Wolfe her frembringer, men også på grund af, at romanen faktisk indeholder en god historie.