1. august 2011

Liza Marklund - Nobels testamente

Liza Marklund
Nobels testamente
Fremad Paperback
508 sider
28. jul-30. jul

En femi-krimi om journalisten Annika Bengtzon. Det er sjette bind i serien, men de er fritstående og kan læses uafhængigt af hinanden. Jeg har dog for ret længe siden læst de tidligere krimier i serien - og det har været ganske udmærket underholdning. Så da jeg trængte til lidt letlæst blev det Nobels testamente som jeg tog frem.

Annika Bengtzon deltager i Nobelfesten som reporter for Kvällspressen. Der er en ubuden gæst, som sniger sig ind til festen og skyder Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring. Annika bliver en af politiets centrale vidner i jagten på morderen, men Annika foretager sin private efterforskning af sagen, hvor Alfred Nobel, står som en central figur.

Ganske letlæst, udmærket krimi. Jeg er generelt lidt træt af, at der er mange som i de sidste fem-ti år ikke har talt om andet end krimier mig her og krimier mig der. Men man skal ikke kimse af, at det ind imellem altså er ganske udmærket underholdning, og det er letlæst. Nobels testamente kan i hvert fald godt anbefales som en god strandbog.

Ingen kommentarer: