Min kamp 1
Forlaget Oktober
435 sider
11. apr-28. apr
Jeg er solgt! Knausgård skriver fantastisk smukt, råt og levende. Efter at have læst 1. del er det også ret interessant at følge med i den debat som Min kamp har skabt, så man er lidt med på hvad folk de mener.
Bog 1 handler primært om en familie i opløsning og farens død. Knausgårds mor flytter til Bergen for at videreuddanne sig, mens Karl Ove efterlades hjemme hos faren. Familien falder langsomt fra hinanden, og faren ender med at drikke sig ihjel i farmorens hjem, hvor affald, skidt og lort har hobet sig op i store mængder. Karl Ove må tage afsked med den far, som altid har været bange for, og aldrig har haft et godt forhold til.
Styrken er helt sikkert Knausgårds evne til at se det hele i det store perspektiv for derefter også at zoome ind og beskrive hovedpersonens følelser, og udlevere det sårbare og pinlige som hovedpersonen oplever og føler.
Jeg har faktisk givet mig i kast med romanen i den norske udgave, og det er gået overraskende godt. Jeg synes det er ret interessant at læse den på originalsproget, og det tilføjer altså en ekstra dimension til læsningen. Også selvom det tager lidt længere tid at komme igennem romanen. På den anden side, så er det så godt, ærligt og følelsesladet, at jeg ikke ønsker det skal slutte. Så måske det egentlig er meget godt at læse det på norsk, så romanen holder så længe som muligt.
Ovennævnte omtale yder slet ikke romanen retfærdighed. Jeg kan kun anbefale Knausgård på det varmeste, og jeg har allerede kastet mig over Min kamp 2, der absolut ikke er mindre god.
1 kommentar:
Bogen er uden sammenligning sammen med de andre bind, en sensationelt overlegen læseoplevelse. Knausgaards balancering mellem det filosofisk selvreflekterende og det krampagtig banale, får nakkehårende til at rejse sig. Han løfter banaliteter op på et stratosfærisk niveau ved at udpensle ordinæriteter ud i ekstreme petitesser. Original, unik og nærmest bombastisk i sit detaljenørderi. Det er trivielle liv og indre tanker han beskriver, som gør at man som læser i brudstykker kan identificere sig så meget med forfatteren, at en triumferende samhøringhed opstår og man bliver helt høj.
Send en kommentar